Den Sorte Skole
Avernax Festival
Der venter Smukfest en vanvittig fest, når Den Sorte Skole spiller et af deres uhyre sjældne Dj-sets. Den Sorte Skole er i dag internationalt anerkendt for deres store audiovisuelle live koncerter, som de optræder med i byer lige fra Berlin til Beijing. Men til sommer ringer de ind til frikvarter i Bøgeskoven!
Med en evne til at blande genrer og stemninger som ingen andre, skaber de en overrumplende og uimodståelig Dj-rejse gennem musikhistorien. Fra de største hits og singalongs til obskure beats og vanvittige sammensætninger. Fra de mest eksplosive elektroniske mix til gåsehud og lightermomenter. Intet er umuligt, når Den Sorte Skole holder frikvarter. Sivas ligger i ske med Avicii, Kendrick Lamar rapper på Kim Larsens “Midt om Natten” og Stromae synger duet med Billie Eilish.

Smash!Bang!Pow! ApS
Mikkel Bryggers Gade 1A, 1. tv
1460 Copenhagen