Katinka Band
Kløften Festival
I centrum står Katinka Bjerregaard, bakket op af guitarist og producer Simon Ask, Torben Guldager på bass og korsanger Marie Hageltorn Christiansen. Bjerregaard er indfødt københavner – opvokset på Christianshavn og nu bosat på Vesterbro – og hendes hjerte banker for storbyens leben, listige beverdinger og skæve eksistenser. Her er kærlige nik til forfatteren Tove Ditlevsen og Kim Larsen og CV Jørgensen, uden at hun blegner i forhold til forbillederne.
Med sin karakterfulde og upolerede stemme synger hun sine poetiske tekster om egen usikkerhed, stormende kærlighed og knusende hjertesorg, så følelserne står knivskarpt hos modtageren – lyt bare til medrivende P6 Beat-favoritter som ”2000 meter i frit fald”, ”Luftballoner” og ”Det er noget du har bestemt”.

Smash!Bang!Pow! ApS
Mikkel Bryggers Gade 1A, 1. tv
1460 Copenhagen