Udsolgt
5 feb

The Paper Kites

Hotel Cecil

The Paper Kites udgav sidste år deres femte studiealbum - ‘Roses’ - en vidnesbyrd om oprigtig, tålmodig og underspillet sangskrivning. Duet-albummet byder på et kraftcenter af kvindelige akkompagnatører i form af: Lucy Rose (UK), Julia Stone (AU), Nadia Reid (NZ), Maro (PT), Aoife O'Donovan (US), Rosie Carney (IE), Ainslie Wills (AU), Amanda Bergman (SE), Lydia Cole (NZ) og Gena Rose Bruce (AU).

De fem venner - vokalist Sam Bentley, vokalist Christina Lacy, guitarist Dave Powys, trommeslager Josh Bentley og bassist Sam Rasmussen - kickstartede deres karriere med det selvudgivne hit ‘Bloom’ fra deres EP ‘Woodland’, som for alvor satte dem på verdenskortet. I 2015 udgav de det anmelderroste konceptalbum ‘twelvefour’, der udforskede den kreativitet, som opstår i tidsrummet mellem midnat og kl. 4, og i 2018 udgav de dobbeltalbummet ‘On the Train Ride Home’ og ‘The Corner Where You Live’, hvoraf sidstnævnte sikrede dem en ARIA nominering for Best Adult Contemporary Album.

Indie-ekvilibristerne bevæger sig blandt folk, rock og drømmende pop. Deres smukke fortællinger og hypnotiserende harmonier har betaget publikum verden over, og har mundet ud i nær 300 koncerter i 26 forskellige lande fordelt på 4 kontinenter blot de sidste 4 år.

Når februars kulde fryser København til is, kan du opleve den australske varme, når The Paper Kites fylder Hotel Cecil med skrøbelig skønhed og kærlighedsballader.

Genres: Pop, Folk
The Paper Kites