Wednesday

Asheville-baserede Wednesday startede som forsanger og sangskriver Karly Hartzmans soloprojekt i 2017, men siden da er det blevet til fem studioalbums, og med det seneste 'Rat Saw God' fra april 2023 er shoegaze-kvintetten blevet udråbt som et af de bedste indierockbands i moderne tid!

"Wednesday’s noisy, rangy sound finds a home in the quiet, lonely corners of America. Their outstanding new album is why they’re one of the best indie rock bands around" - Pitchfork (8,8/10)En sang fra Wednesday er lidt ligesom en quilt. En novellesamling, et halvt minde, et patchwork af portrætter af de amerikanske sydstater; forskellige øjeblikke, der på en eller anden måde giver mening som en helhed.

Det samme gør sig gældende på 'Rat Saw God', der igen er centreret omkring Karly Hartzmans sangskrivning, som ser sig selv lige så meget en historiesamler som en historiefortæller.'Rat Saw God' er et ekfrastisk, men selvbiografisk og frem for alt dybt empatisk værk. På albummets ti numre har Hartzman, guitaristen MJ Lenderman, bassisten Margo Shultz, trommeslageren Alan Miller og lap/pedal steel-spilleren Xandy Chelmis helliget til detaljen med et lydbillede, der udfolder sig et sted mellem jamrende skuzz fra 90'ernes shoegaze og klassisk country-twang, hvor den forvrængede lap steel og Hartzmans stemme skærer sig igennem larmen.

Albummet blev skrevet i månederne umiddelbart efter færdiggørelsen af bandets tredje album 'Twin Plagues', der cementerede bandets gennembrud. Med rammende beskrivelser af traumer, syretrip og følelsen af at være virkelig fucked up var albummet også et personligt gennembrud for Hartzman. Det var voldsomt at åbenbare disse ting for lytteren, men til sidst føltes det okay.

“I really jumped that hurdle with 'Twin Plagues' where I was not worrying at all really about being vulnerable – I was finally comfortable with it, and I really wanna stay in that zone”, forklarer Hartzman.'Rat Saw God' er på mange måder en samling af hverdagsbetragtninger fra det virkelige liv. Sløret, kaotisk og mærkelig, men alle sammen sande og i tråd med Hartzmans eget ethos; at alle historier er værd at fortælle, fordi alle individer er enestående og fascinerende.

Det gode ved Wednesdays sange er, at man ikke nødvendigvis behøver alle referencerne for at forstå den, den mærkelige, specifikke opstemthed, der er ved en sang, der virkelig rammer. For Wednesday er det lige meget, hvad du føler, når du hører deres sange, så længe du føler noget, og det er der ingen tvivl om, at du kommer til, når Asheville-kvintetten lægger vejen forbi Loppen d. 29. oktober!