31 okt

Youth Lagoon

VEGA - Lille Vega

Sjælesøgende ballader fra YouthLagoon i VEGA

Youth Lagoon bragede gennem lo-fi indiepop-stratosfæren tilbage i 2011 med det eminente debutalbum, The Year of Hibernation.

Den 9. juni er Youth Lagoon endelig tilbage på den internationale scene med albummet Heaven Is a Junkyard, og lyttere har fået en forsmag med singlen “The Sling”. Nummeret indfanger ifølge Trevor Powers, albummets kerne. Om den smukke, nøgne klaverballade fortæller han:

“I’ve been asked by multiple people to describe ‘The Sling’ — where does it come from? What does it mean? Every time I start an explanation, I contradict myself. I’d consider it a song about time. And love. That I can say with confidence. I wrote it one night I felt trapped. The next morning I was free.”

Efter et længere sygdomsforløb kom Trevor Powers ud på den anden side med et nyt syn på livet og sin sangskrivning. Hvor han tidligere lyrisk var optaget af at forstå verden, begyndte han at indsnævre sit fokus og skrive om hjemmet i Idaho. Det er historier om brødre, der tager af sted i krig, fulde fædre, som lærer at kramme, mødre, der bliver forelskede og naboer, som stjæler post.

Heaven is a Junkyard er en americana-inficeret indieplade, hvor forunderlige fortællinger om kærlighed, stoffer, og mirakler bliver smukt behandlet gennem Powers sensible vokal og yndefulde klaverspil.

Youth Lagoon