Shows!
Biografi!
Uden de store armbevægelser, men med et sjældent nærvær og autenticitet, har Mona Moroni på kort tid
markeret sig som en af de mest bemærkelsesværdige nye stemmer på den danske musikscene. Efter en
overstrømmende modtagelse af deres debutalbum Vågen igen og to udsolgte koncerter i Store Vega –
hvor ekstrakoncerten blev udsolgt på blot 2,5 uge – er det tydeligt, at de har ramt en nerve hos publikum.
Nu bringer de deres atmosfæriske og inderlige univers ud i landet, hvor deres koncerter vil give publikum
mulighed for at opleve deres musik på tæt hold.
Mona Moroni skaber en koncertoplevelse, der er lige dele nærværende og dragende. Publikum kan
forvente en stemningsfuld rejse ind i et lydunivers, hvor minimalistiske klangflader, subtile synthflader og
organiske instrumenteringer smelter sammen. Med en skrøbelig og alligevel kraftfuld vokal trækker de
lytteren ind i et rum, hvor melankoli, varme og eftertænksomhed går hånd i hånd. De skaber et mørkt,
men samtidig omfavnende univers, hvor tiden synes at stå stille et øjeblik.
I løbet af de seneste år har bandet spillet udsolgt Ideal Bar, Lille Vega og ja, senest to gange Store Vega,
men de har også spillet på anerkendte festivaler som Heartland, Syd for Solen og Fanø Vesterland, og i år
kan man forvente at opleve dem på endnu flere. Deres evne til at skabe intime øjeblikke, selv på store
scener, har gjort dem til et af de mest efterspurgte navne på den danske livescene lige nu. Og med god
grund. For hvis der er noget, Mona Moroni er i stand til, er det at stoppe tid og sted bare for en kort stund
og lade lytteren falde hen i en eftertænksomhed.
Efter sommerens festivaler tager de på en omfattende Danmarksturné i efteråret og vinteren 2025/2026,
grundet en øget efterspørgsel efter deres koncerter, som har været enorm. Men inden da får publikum
muligheden for at opleve dem under åben himmel – en koncertoplevelse, der vil blive siddende i kroppen
længe efter, at sidste tone er klinget ud.
Har du spørgsmål?
Tag kontakt til os hvis du har en forespørgsel booking@sbp.dk