Biografi!
OLIVVER er en af de mest unikke stemmer på den danske musikscene, med et musikalsk udtryk, der kombinerer ærlige, sårbare og autentiske tekster. Hans debutalbum Vågen fra 2021 satte standarden med komplekse tekster, der blandede rap og fængende melodier på en helt egen måde. Albummet blev mødt med ros fra både kritikere og fans, herunder Soundvenue, hvor singlerne “Lige Nu” og “2 mod 1” hurtigt opnåede status som fanfavoritter.
Siden debuten har OLIVVER udviklet sin musikalske stil og udforsket mere up-tempo numre, der både inviterer til dans og fest, samtidig med at han fortsat formår at ramme de helt stille, hjerteknusende ballader. Hans musik skaber et unikt nærvær, der kommer til live, når han træder op på scenen.
I 2023 markerede OLIVVER sig for alvor med en uforglemmelig koncert på Spot Festival i en fyldt Store Sal, og samme år udgav han energiske numre som ‘Eneste’ og ‘Kl. 5’, der hurtigt satte gang i både lytterne og dansegulvene. Året efter ramte han et højdepunkt med hittet ‘LIGE HER’ featuring Merro8, som både er blevet et hit i radioen og på streaming.
Men det helt store gennembrud er kommet med den senest single ’Ødelagt Byen,’ der har taget hele landet med storm, og har slået samtlige af landets største hitmagere af tronen. Direkte efter udgivelse indtog hitsinglen charten med en 1. placering i hele landet og med rotation i radio, er det et hit der i den grad har præget musikåret 2025.
Har du spørgsmål?
Tag kontakt til os hvis du har en forespørgsel booking@sbp.dk
