13 mar

bar italia @ Pumpehuset - 13.03.2026

Pumpehuset

Indierocktrioen Bar Italia, der udsender deres nye album ”Some Like It Hot” den 17. oktober, giver koncert den 13. marts 2026 i Pumpehuset.

De startede som et mystisk projekt, der udgav musik via excentrikerens Dean Blunts label. Men siden Bar Italia i 2023 udsendte gennembrudsalbummet ”Tracy Denim” via legendariske Matador Records (Queens of the Stone Age, Boygenius, Sleater-Kinney), er den engelske trio trådt ud af skyggerne og ind på scenen som et af tidens bedste nye engelske indierockgrupper.

Sanger Nina Cristante, Jezmi Tarik Fehmi og Sam Fenton, der begge synger og spiller guitar, dannede Bar Italia i London i 2020, og navnet stammer da efter sigende også fra en bar i Soho i hjertet af den engelske metropol.

Musikalsk er de en skøn blanding af tørre trommeloops, kantede guitarriffs, dovne basrundgange og de tre medlemmers vokaler, der på skift tager over fra hinanden. Det er tilbagelænet og eksperimenterende, men også catchy og cool.

Bar Italia udsendte de to fremragende album ”Tracy Denim” og efterfølgeren ”The Twits” (der blev rost af bl.a. Pitchfork og Uncut) i 2023, og efter lige knap to års tilløb følger de den 17. oktober op med deres tredje studiealbum for Matador. 

Det nye album bærer titlen ”Some Like It Hot”, opkaldt efter en filmklassiker med Marilyn Monroe, Tony Curtis og Jack Lemmon, og viser et band i fortsat kunstnerisk udvikling, der både mestrer lystfulde rocknumre, fortryllende folkpop og berusede ballader.

Herhjemme har publikum på Lille VEGA og Roskilde Festival 2024 tidligere haft mulighed for at opleve den fremadstormende trekløver – og snart er muligheden der igen! Den 13. marts 2026 indtager Bar Italia således Pumpehuset med sangene fra det nye album i rygsækken.

bar italia @ Pumpehuset - 13.03.2026