23 maj

Bess Atwell

VEGA - Ideal Bar

Britiske Bess Atwell er aktuel med singlen “The Act”, et stemningsfuldt popnummer med tydelige referencer til 80’erne, som blev skrevet, mens Atwell boede i Quebec.

I jagten på nye perspektiver besluttede sangeren at lægge det velkendte bag sig og flyttede spontant til Canada, hvor hun boede i ni måneder. 

De nye omgivelser blev katalysatoren for et af hendes hidtil mest helstøbte og ærlige album, Cut a Figure, hvis udgivelse er lige om hjørnet.

Det kommende album, der er hendes fjerde af slagsen, nøjes ikke med at kradse i overfladen. Atwell går i dybden med et helt livs relationer, beslutninger og bevæggrunde. Med hendes blik indad undersøger hun også hvordan hendes egen måde at håndtere følelser på har udviklet sig.

Atwell har længe været kendt for sin evne til at skildre følelser med stor præcision og følsomhed. Gennem sin musik har hun behandlet komplekse emner som familiekonflikter, hjertesorg og bitterhed.

Atwell høstede stor anerkendelse fra anmelderne for sit seneste album, Light Sleeper (2024). I en firestjernet anmeldelse beskrev The Observer albummet som en samling sange, der behandlede: ”alle mulige følelsesladede situationer, formet til gribende, drømmelignende miniaturer”.

Også hendes stemme har været genstand for stor ros. I en anmeldelse fra 2021 af hendes andet album, Already, Always, skrev The Independent:

”Hendes vokal har en krystalklar kvalitet … hendes fremførelse er svævende og romantisk.”

Den 23. maj kanaliserer Bess Atwell alle sine følelser ind i musikken, når hun indtager Ideal Bar.

Bess Atwell