Bonobo
Poolen
Efter et udsolgt show i Store VEGA sidste år vender den anerkendte producer og dj, Bonobo, tilbage til Danmark den 25. oktober, hvor han står i spidsen for sit eget klubkoncept OUTLIER.
Bonobo er ikke alene en af det nye årtusindes mest markante og anerkendte elektroniske musikere og producere. Siden 2016 har han stået bag en række klub- og festivalshows, der under overskriften OUTLIER har turneret over hele kloden.
OUTLIER er sansemættede kuraterede events, hvor Bonobo dels demonstrerer sine evner som dj og feststarter, dels giver spotlys til spændende og nøje udvalgte musikalske kolleger. Og til efteråret kan det populære elektroniske koncept for første gang opleves herhjemme, når ”Bonobo presents: OUTLIER” den 25. oktober løber af stablen i Refshaleøens nye spektakulære spillested Poolen.
Udover Bonobo spiller også Chloé Robinson og Elkka, der begge har gjort sig et navn som upcoming DJ-talenter på den internationale scene.
Om Bonobo:
Debuterede med albummet ”Animal Magic” i 2000 på det stilskabende elektroniske label Ninja Tunes (Kae Tempest, Thundercat, Peggy Gou), har udgivet i alt syv studiealbum. Det seneste, ”Fragments”, udkom i 2022 og gik – ligesom den kritikerroste forgænger ”Migration” (2017) – top 5 i hjemlandet, mens det entrerede top 10 i både Schweiz, Holland, Belgien og Australien. Bonobo har været Grammy-nomineret syv gange.
Om Chloé Robinson:
Med en overbevisende blanding af polyrytmisk techno, electro, og UK garage har London-baserede Chloé Robinson holdt sit momentum i gang gennem en flittig turnéplan og musikudgivelser. Efter at have turneret i Europa, Asien, Australien og Sydamerika gennem årene, har hun også udvist sine kuratoriske evner med klubturnéer over hele EU og store festivalscener, herunder Glastonbury, Printworks, Circoloco på DC10, Fabric, Warehouse Project og Amnesia.
Om Elkka:
Elkka er en walisisk producer, vokalist og DJ, kendt for at have vundet Essential Mix of the Year (BBC1) i 2021 og for at være medstifter af femme culture, en inkluderende queer-platform og pladeselskab. Hun udgav tidligere i år sit debutalbum ”Prism of Pleasure” – et anmelderrost album fyldt med tunge, repetitive beats og glitrende, sirupsagtige vokal-samples.