18 apr

Brimheim

Nørrebro Teater

Brimheims seneste album RATKING udforsker menneskelig dualitet, romantisk afhængighed og behovet for ekstern anerkendelse – skrevet fra perspektivet af en kvinde, der troede, hun kun kunne være hel gennem sin performance og sit publikum. I albummets anden del tager trangen til at afvise, ødelægge og brænde disse forestillinger ned over. På Nørrebro Teaters scene bliver koncerten et scenisk overgangsritual. Musikken gentænkes og transformeres i mødet med MOTHERs visuelle og performative univers, og gennem det scenekunstneriske univers skabt af MOTHER, vil Brimheim aldrig blive den samme igen.

Brimheim x MOTHER er den første performancekoncert under formatet; Performed Concerts. Publikum inviteres til at opleve, hvordan musik kan udfolde sig i nye former, når koncerten indtager teatersalen og skaber en overraskende og æstetisk fortællende musikoplevelse. Den første Performed Concert er et kunstnerisk møde mellem den anerkendte dansk-færøske musiker Brimheim og den Berlin-baserede tværæstetiske duo MOTHER.

I mødet mellem Brimheim og MOTHER fungerer performancekoncerten som en portal – en tærskel mellem to kunstneriske æraer. Et rituelt kongemord og et farvel til RATKING-universet, hvor figuren KING må dø, så noget sensuelt, magisk og intuitivt kan opstå.

Brimheim