Crack Cloud
Hotel Cecil
Med stifter, frontsanger og trommeslager Zach Choy i spidsen har artpunk-kollektivet Crack Cloud på tværs af udgivelserne 'Pain Olympics' og 'Tough Baby' sparket døren ind med deres post- og artpunk sammenkog, der blander alt fra Gang of Four, Talking Heads, Fela Kuti til Malcolm X.
"... et pragteksemplar af et artpunk-album" – Anmeldelse, 'Tough Baby': 5/6, Undertoner
Bandet, der egentlig tæller hele 20 medlemmer, har tidligere blæst publikum omkuld, blandt andet på Roskilde Festival og Mayhem i København, og nu er turen kommet til Hotel Cecil, som de indtager den 10. september med deres nye album i ryggen.
Crack Cloud blev oprindeligt stiftet som et rehabiliteringsprojektet i Vancouver, mens gruppen nu har slået sig ned i Calgary i forbindelse med indspilningen af deres kommende nye album 'Red Mile', som på tværs af 8 sange byder på alt fra ørken psych, eksplosive saxofon-salver, store strygersektioner og snerrende punk-energi