28 aug

Ed Sheeran

Øresundsparken

I 2022 skrev Ed Sheeran Danmarkshistorie – i august 2025 vender han tilbage til Øresundsparken i Tårnby.

”Such a lovely venue, such lovely people, such a lovely country… I couldn’t be happier!” Sådan sagde Ed Sheeran, da han gik på scenen efter den sidste af de 4 koncerter i 2022, der skrev ham ind i danmarkshistorien som frontfigur for den største musikbegivenhed nogensinde, hvor én artist samlede hele 160.000 mennesker.

Til august næste år, vender han tilbage til Øresundsparken i Tårnby. Helt præcis torsdag, d. 28., fredag d. 29., lørdag d. 30. og søndag d. 31. august 2025 er Ed Sheeran atter i København, med sin imponerende produktion af et sceneshow.

Den globale superstjerne Ed Sheeran har annonceret endnu en række koncerter på sin Mathematics Europa-turné fra maj til september 2025. Turnéen vil tage ham til Spanien, Frankrig, Italien, Tyskland, Norge, Schweiz, Belgien, Polen, Sverige og Danmark.

Ed er klar til at begejstre fans med en række favoritter fra hans Mathematics album-æra, inklusive hans seneste udgivelse ‘-‘ (Subtract).

Ed Sheeran har solgt næsten 200 millioner plader over hele verden. Efter at have erobret Nordamerika med sin rekord sælgende Mathematics Tour, tog Sheeran sin blockbuster-turné til Sydøstasien, UAE, Indien og senest tilbage til Europa, alt imens han fortsætter med at slå rekorder og skrive historie.

For at undgå billetsvindel, er det som i 2022, kun muligt at købe billetter via billetlugen.dk.

INFO OM BILLETTER
For at gøre dit billetkøb så sikkert som muligt, har Ed Sheeran og hans hold på denne turné en såkaldt app-billet, som sikrer fans mod kopiering, falske billetter og ulovligt videresalg. Din billet skal derfor IKKE printes, men ligger i appen og scannes ved indgangen til koncerten.

Du finder din guide til din app-billet på billetlugens hjemmeside.
Alle detaljer omkring billetter er beskrevet på Billetlugens hjemmeside. Vi anbefaler billetkøbere at læse denne information grundigt igennem i god tid inden koncerten. Her finder du svar på alle øvrige billetspørgsmål inkl. forholdsregler og procedurer i tilfælde af aflysning på: https://www.billetlugen.dk/campaign/edsheeran/?affiliate=SB8

INFO OM VENUE
Øresundsparken er et offentligt grønt område på Amager i Tårnby Kommune. Øresundsparken er placeret langs Amager Strandvej og er en del af Kastrup Strandpark (blot et stenkast fra Sneglen, Tiøren, Kastrup Fort og Den Blå Planet).

Ed Sheeran