English Teacher
Loppen
English Teacher har været i gang i næsten 10 år, men oven på sidste års debutalbum ‘This Could Be Texas’, er der for alvor kommet vind i sejlene for briterne. Kom og mærk gruppens storslåede og følelsesladede art-rock på egen krop, når de gæster Loppen den 31. oktober!
English Teacher begyndte at skrive musik sammen, da Lily Fontaine (vokal, guitar, synths), Lewis Whiting (lead guitar, synth), Douglas Frost (trommer, piano, vokal) og Nicholas Eden (bas) studerede på Leeds Konservatorium. Tidlig støtte fra Music Leed, Come Play With Me og BBC ledte til en skæbnesvanger pladekontrakt med indie-pladeselskabet Nice Swan Records.
I 2021 udgav English Teacher singlen “R&B”, og snakken om Leeds-kvartetten spredte sig som en steppebrand på den britiske musikscene. Dette blev opfulgt af den længe ventede debut EP ‘Polyawkward’, der kastede endnu mere lys på kvartettens sonisk diverse og unikke, hjemmelavede verden, hvor koncerter på Glastonbury og Leeds Festival cementerede English Teachers plads som ‘one to watch’.
Den 12. april udgav English Teacher deres længe ventede debutalbum, ‘This Could Be Texas’, som spænder alt fra aggressiv spoken-word postpunk til hymneagtige, storslåede artrock-ballader. Fontaine siger selv, at albummet handler om “alt det ind i mellem”. ‘This Could Be Texas’ dykker ned i alt fra sociale problemer og mental helbred til Fontaines egne personlige oplevelser med at være en kvinde af afrikansk oprindelse i musikbranchen. Pladen er spækfyldt med litterære referencer, der pakkes ind i gruppens store kompositioner og veludtænkte melodiske figurer.
English Teacher fik deres debut på dansk jord under Roskilde Festival 2024, hvor GAFFA kvitterede med 5 ud af 6 stjerner til eftermiddagskoncerten på Gloria:
"De adskillige betagende øjeblikke demonstrerer den berigende levering fra ensemblet. Sangene ”Broken Biscuits“, ”R&B“ og ”Albert Road“ hører helt sikkert til i den bedste kategori. Bandet imponerer i det hele taget meget, og publikums begejstring forekommer så rendyrket og utøvende.
Et gig, der uden tvivl repræsenterer et massivt moment for alle involverede. Samtidigt er det fint se interaktionen frem og tilbage mellem menneskemængde og musikere.”
Vi kan med fornøjelse sige, at English Teacher er tilbage på dansk jord den 31. oktober!