21 maj

Jerry Harrison & Adrian Belew

Amager Bio

Jerry Harrison og Adrian Belew, der bl.a. har skrevet musikhistorie som medlemmer af Talking Heads og King Crimson, står på scenen sammen i Amager Bio den 21. maj 2025, hvor de vil fremføre det legendariske Talking Heads-album ”Remain in Light”.

Der er en unik rockhistorisk lektion i vente til næste år, når Jerry Harrison og Adrian Belew giver fælles koncert i Amager Bio. For begge har de med ærefrygtindgydende karrierer, hvor de har markeret sig som medlemmer af stilskabende grupper og samarbejdspartner for nogle af guitarrockens allerstørste ikoner, gjort sig fortjent til legendestatus.

Jerry Harrisons har papir på sin status. Han modtog således an ”Lifetime Achievement Grammy” i 2021 og er desuden blevet indlemmet i Rock N Roll Hall of Fame for sin uvurderlige indsats som guitarist og keyboardspiller i det formidable new wave-band Talking Heads. Før han blev en del af den legendariske newyorkergrupper var han med til at danne protopunk-pionererne The Modern Lovers, og derudover har han udgivet flere soloalbum og arbejdet som producer for store navne som Foo Fighters, No Doubt, Live og Crash Test Dummies.

Andrew Belew har også haft en finger med i Talking Heads legendeskrivning. Han har således turneret med bandet og medvirkede på indspilningerne af 1980-mesterværket ”Remain in Light”, hvor hans eksperimenterende og innovative leadguitar er en vigtig del af pladens lyd. Det er imidlertid kun en lille del af Belews alenlange karriere, hvor han har turneret og indspillet med bl.a. David Bowie, Paul Simon Frank Zappa, Tori Amos og Nine Inch Nails. Sidst, men ikke mindst var han fra 1981-2013 en del af progrock-giganterne King Crimson, hvor han både agerede forsanger, guitarist og trommeslager.

Når Jerry Harrison og Adrian Belew står på scenen den 21. maj 2025, bliver de bakket op af et stærkt backingband, der står klar til at fyre ekstra op under de udødelige Talking Heads-klassikere.

Jerry Harrison & Adrian Belew