9 nov

Joey Valence & Brae

VEGA - Ideal Bar

Hip-hop rambukkene Joey Valence & Brae tørner sammen i Ideal Bar.

Joey Valance & Brae er et sonisk lynnedslag af 90'er-hiphop, drum 'n' bass, popkulturelle referencer og frenetisk moshpit-energi.

Begge parter nærer stærke følelser for alt fra A Tribe Called Quest, Wu-Tang, 69 Boyz, The Prodigy og Tyler, The Creator til Skrillex, 100 gecs, LMFAO, Turnstile, Denzel Curry og Charli XCX. Et lydunivers og en kollektiv smag, der er altædende og genre-agnostisk.

Duoen er gået fra at være studerende til at blive DIY-sensationer med det virale hit “Double Jump” og 2022's EP The Underground Sound. Debutalbummet PUNK TACTICS fra 2023 cementerede for alvor bandet i publikums bevidsthed og med deres hektiske lyd og skøre påfund, har Joey Valence & Brae opbygget en dedikeret fanskare af både punkbørn, metalhoveder og rapfans.

I dag går Joey Valence & Brae deres sejrsgang på Spotify med mere end 100 millioner streams. Den 7. juni udgav de deres andet album, NO HANDS, til stående bifald fra både fans og kritikere, og duoen vil turnerer med skæringen året ud og har numrene med, når de rammer VEGA den 9. november.

Joey Valence & Brae