1
nov
Laura4evigt
VEGA - Ideal Bar
En ny æra af elektronisk lyd for Laura4evigt.
Laura4evigt er lyden af mørke klubber i 00’erne og moderne, elektronisk pop. 24-årige Laura Kjelgaard laver elektronisk popmusik fra sit allerinderste og skaber et univers, der både er grænsesøgende og mærkeligt, men samtidig poppet og ømt.
Hendes inspirationskilder rangerer fra FKA Twigs til eurodance-ikonet Cascada, men fælles for hendes sange er, at de er skarpe, og de sitrer af energi og følsomhed.
Laura4evigt har tidligere udgivet musik under navnet ‘Laura’, men hun begynder nu en ny æra med mørkere undertoner og en hårdere elektronisk lyd.