Madra Salach
VEGA - Lille Vega
Madra Salach har skabt en massiv hype på den internationale musikscene med deres eksperimenterende tilgang til klassisk irsk folkemusik. I deres lydunivers sammensmelter elementer af synth, ambient, tunge droner, distortion og knitrende electronica på forunderlig vis.
Den 15. januar udkommer deres længeventede debutalbum, Gorta, på det toneangivende og legendariske pladeselskab Island Records.
Albummet handler om arv, og hvad vi bærer med os fra tidligere generationer. Pladen har dybe rødder i irsk folkemusik, men bevæger sig samtidig ind i et mørkere, mere eksperimenterende og nutidigt musikalsk territorium.
Frontmand Paul Banks leverer kraftfulde og indlevende vokalpræstationer, og bandet er kendt for at skabe magiske koncertoplevelser, hvor irsk folklore og mysticisme sammenblandes med en god portion “tounge-in-cheek" humor.
Bandet har varmet op for de mægtige bysbørn i Fontaines D.C. og har spillet et utalt af store festivaler. Bl.a. på dette års Roskilde Festival, hvor GAFFA kvitterede med fem stjerner og skrev:
“Og det skulle vise sig, at middagskoncerten med et af de seneste skud på stammen af irske neofolk-bands ville blive en blanding af munter banter og gravalvorlig, melankolsk musik, som er en grundlæggende del af folkemusiktraditionen fra de britiske øer.”
Bandet udgav i 2026 deres anmelderroste debut-EP It’s a Hell of an Age, der toppede den irske Independent Album Chart.
Med hits som “Ribbon Factory” og deres genfortolkning af folkesangen “Spancil Hill” har bandet brudt gennem lydmuren og placeret sig, som et af de mest lovende bands på den sprudlende irske neofolk-scene. Den 5. februar kan du opleve dem i Lille VEGA.