17
nov
mehro
DR Studie 2
Talentfulde mehro giver koncert i DR Koncerthusets Studie 2 den 17. november med numrene fra sidste års fremragende album ”Trauma Lullabies”.
En musikalsk karriere kan starte på mange måder. I mehros tilfælde var det den medrivende coming-of-age-fortælling i Johnny Cash-filmen ”Walk the Line”, der tændte sangskrivergløden i den unge amerikaner. Inspirationen kommer også fra bl.a. Phoebe Bridgers og Frank Ocean. Det giver perfekt mening, når man hører deres sange, der stolt viderefører folk- og singer/songwriter-traditionen, men med en iørefaldende og afvæbnende følsomhed, som blotter åbningerne ind til hjertets inderste kamre. Ikke mindst på grund af mehros glasklare og følelsesfulde vokal.
