Michael Williams
VEGA - Lille Vega
VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Michael Williams kalder til moshpits og trap i VEGA Den 12.september kan du opleve Michael Williams kompromisløse trap-inficerede bangers, når han rammer Lille VEGA med sit spritnye album WILLO. “Hvad er værdien af tid, hvis den bruges til at løbe i cirkler?” Sådan starter Michael Williams længeventede debutalbum, WILLO, der netop er udkommet. Albummet indkapsler rapperens distinktive hårde lyd og cementerer Williams særegne evne til at kombinere tonstung trap med skarptskåren lyrik. WILLO er 11 sange langt, har tre features og som lytter bliver du båret igennem pladen af den legendariske skuespiller Nis Bank-Mikkelsen, som er albummets fortæller; det er et møde mellem to verdener – finkulturens velartikulerede eftertænksomhed og den rå, moderne trap-æstetik.
Live leverer han et højenergisk og nærværende sceneshow. Hans optrædener er kendt for at være intense og medrivende – en kombination af sceneerfaring og en stærk levering med en intensitet, der mærkes fra forreste række til bageste væg.
Som artist kan Williams ikke sammenlignes med nogen herhjemme, og han har, som en af de få, bragt den amerikanske hiphop lyd til Danmark på sin egen autentiske måde.
