9 nov

Panda Bear

DR Studie 2

Animal Collective-medlemmet, Panda Bear, der tidligere i år udsendte soloalbummet ”Sinister Grift”, giver koncert den 9. november i DR Koncerthusets Studie 2.

Som medlem af de neopsykedeliske grænsebrydere i Animal Collective og syret solokunstner med hang til Beach Boys-harmonier står Panda Bear bag flere af det 21. århundredes mest stilskabende og anmelderroste værker.

Med Animal Collective har han udgivet 12 album, heriblandt freakfolk-milepælen ”Sung Tongs”, den balstyriske artpopskive ”Feels” og ikke mindst det elektronisk sprudlende mesterværk ”Merriweather Post Pavilion”, der var definerende for den hypede indie-scene i 00’ernes Brooklyn.

På egen hånd har han bl.a. begavet alverdens musikelskere med den indfølte ”Young Prayer”, det nedbarberede guitar-og-synthesizer-værk ”Tom Boy” og det sampletunge, kalejdoskopiske mesterstykke ”Person Pitch”, som Pitchfork kårede til årets album i 2007.

Panda Bear