Splittet til atomer
DR Studie 2
'Splittet til atomer' LIVE med AySay
“DR har nye planer for den her podcast efter sommeren. Det her bliver den sidste episode af ‘Splittet til atomer’ i hænderne på mig og lyddesigner Nina Liv. Vi kommer til at savne det her og dig helt utroligt meget”, lyder det fra Sara Sadiq Frost hen mod enden af den nyeste episode af ‘Splittet til atomer’. I episoden dykker de, sammen med Mew, ned i nummeret ‘The Zookeper’s Boy’. Den sidste af de i alt 50 episoder de har skabt sammen.
I den forbindelse inviterer kulturjournalist Sara Sadiq Frost og lyddesigner Nina Liv lytterne til en helt speciel fejring af detaljerne, følelserne og de tekniske ting i musikken, samt en live-optræden med AySay.
De to afskedsshows vil finde sted i DR Koncerthuset og Musikhuset i Aarhus d. 06. og 27. november, hvor Sara og Nina, ligesom i podcasten, vil dykke ned i AySays musik og hvordan det lyder når kultur, tider og sprog smelter sammen.
‘Splittet til atomer’ har med sine i alt 92 episoder, eksisteret siden 2019 og er, i hænderne på Sara og Nina, tidligere nomineret til PRIX Europa og Prix Audio for ‘Bedste Musikprogram’.
Billetsalget begynder d. 6. juni kl. 09.00