31 okt

The Fray

K.B. Hallen

The Fray, der sidste år blæste et udsolgt Store VEGA bagover, vender tilbage til Danmark, når de giver koncert den 31. oktober i K.B. Hallen med sangene fra det spritnye album ”A Light That Waits” – deres første i 12 år!

Nostalgien og nærværet drev ned ad væggene, da The Fray sidste år gav en komplet udsolgt koncert i Store VEGA for at markere 20 års-jubilæet for deres stilskabende debutalbum ”How to Save a Life”. 

Her mødte det henførte publikum en gruppe, der med sine stilskabende rockklassikere fra første sekund skabte en dyb følelsesmæssig forbindelse til sit publikum, men hvis intuitive sammenspil og smittende spilleglæde også pegede fremad mod nye musikalske eventyr.

Fornemmelsen var korrekt, for den 13. marts udkom The Frays femte studiealbum ”A Light That Waits”, hvorfra det fremragende titelnummer i starten af 2026 blev sluppet som singleforløber. Albummet er deres første i 12 år og følger op på 2014’s ”Helios”, som opnåede en 8. plads på den amerikanske albumhitliste.

Trods den lange albumpause har The Fray fortsat en kæmpe tilhængerskare, hvilket bandets over 16 mio. månedlige lyttere på Spotify vidner om – generationshymnen ”How to Save a Life” har hele 1,6 mia. afspilninger!

Under et år efter deres seneste visit vender The Fray tilbage til Danmark, hvor de opgraderer venue til K.B. Hallens historiske arena. Når den alternative amerikanske hitgruppe står på scenen den 31. oktober, er der garanti for både nye numre og klassikere fra bagkataloget.

The Fray