Venteliste
29 okt

Tony Ann

DR Studie 2

Oplev den canadiske pianist og komponist Tony Ann, når han besøger DR Koncerthuset til oktober. Med mere end 5 millioner følgere på sociale medier vil Tony Ann optræde med sit virtuose show, der udfordrer grænserne for den neoklassiske musikgenre.

Tony Ann er en ekstraordinær solopianist, der mestrer både klassiske og moderne musikstilarter med dyb følelse og imponerende teknisk kunnen. Som selvudråbt harmoni-ekspert forsøger Tony Ann at skubbe grænserne for neoklassisk og instrumentalmusik såvel som populærmusik.Med over 100M+ visninger og en samlet følgerskare på 4M+ på tværs af sociale medier har Tony Ann taget den digitale verden med storm og har gennem sin "#playthatword"-serie introduceret særligt den yngre generation til neoklassiske musik-ideer.
Ved at bruge alfabetet skrevet på sit klaviatur har Tony Ann skabt originale kompositioner baseret på ord, som hans publikum har foreslået, hvoraf mange af disse stykker er blevet udgivet. Som en del af en serie på 15 numre, der udforsker de mange følelser, har Tony Ann i år udgivet en trilogi af EP'er ‘EMOTIONALLY BLUE’, ‘ORANGE’ og ‘RED’.

Udover sit solovirke har Tony Ann også samarbejdet med anerkendte kunstnere som Don Diablo, Wrabel og L.Dre. Med sin musikalske alsidighed udforsker pianisten forskellige genrer, heriblandt EDM, lofi og pop. Tony Ann har også samarbejdet med The Chainsmokers, hvor han medvirker på platinsinglerne 'Sick Boy' og 'Call You Mine (feat. Bebe Rexha)' samt sommerbangeren 'Side Effects’ med sangerinden Emily Warren. Samarbejdet gjorde, at The Chainsmoker inviterede Tony Ann som deres keyboardspiller med på deres nordamerikanske arenatour, som også inkluderede optrædener på SNL og Good Morning America.

Tony Ann