19 okt

TR/ST

Loppen

Canadiske TR/ST så sin begyndelse under navnet “Trust” i starten af sidste årti, drevet frem af Robert Alfons dybe stemme og Maya Postepskis iskolde og ildevarslende beats. Postepski forlod projektet efter TR/STs anden udgivelse “Joyland”, men efter kort pause gjorde Alfons solo-comeback i 2019, og siden da har han drevet projektet videre med fast hånd, en dronende basgang efter den anden.

Selvom TR/ST er baseret i Toronto, lyder deres dystre synth-pop som om, at den er kravlet op fra dansegulvet i mørk og kold kælder i Berlin eller Paris. 80’ernes synthpop-klichéer støves af og få et frisk skud coldwave og industrielt præg i TR/ST hypnotiserende og dunkle verden. I januar 2024 udgav TR/ST en ny selvbetitlet EP, der tilføjer et nyt og cinematisk udtryk til TR/STs kolde univers, som Alfons selv beskriver som "Bigger, better, beautiful, and buried in mud."

Formodentlig har vi endnu mere ny musik at vente fra den canadiske elektrosmed, men indtil da kan man glæde sig til en tur med i ned i kælderen på Loppen den 19. oktober!

TR/ST