Zimmer90
DR Studie 2
Zimmer90, der har hittet på TikTok med numrene “Summer Rain” og “What Love Is”, følger op på et udsolgt show i Lille VEGA sidste år med en koncert i DR Koncerthusets Studie 2 den 1. november med sangene fra debutalbummet ”Interior”.
Finn og Joscha er ikke bare de to medlemmer i tyske Zimmer90, de er også bedste venner. Det kan høres i deres symbiotiske sangskrivning, hvor bløde elektroniske beats møder smittende indiepop og Joschas varmt omfavnende vokal.
Makkerparret, der stammer fra Stuttgart, brød igennem i 2023 med singlen ”What Love Is”, der med sit blide sfæriske udtryk vækker minder om bands som Phoenix, Tame Impala og The Whitest Boy Alive. Nummeret gik viralt på Instagram og TikTok, og det samme gjorde efterfølgeren “Summer Rain” – begge er at finde på den fine 2024-ep ”What Love Is”.
2025 markerede det vildeste år i Zimmer90’s karriere. De udsendte debutalbummet ”Interior”, der gik top 20 i hjemlandet og affødte rosende ord i internationale musikmedier som NME og Magnetic Magazine. De turnerede det meste af kloden rundt, spillede på en række internationale festivaler, og herhjemme gav de i marts måned en udsolgt koncert i et danselystent Lille VEGA.
Missede du ved den lejlighed den fremadstormende duo, er muligheden der heldigvis snart igen. Den 1. november vender Zimmer90 nemlig tilbage til Danmark, når de indtager Studie 2 i DR Koncerthuset.