Dos Santos giver første headliner-koncert i VEGA

Dos Santos giver første headliner-koncert i VEGA

Dos Santos giver sin første egen koncert i Lille VEGA den 6. november. Den unge sanger har netop imponeret både publikum og anmeldere som et af de seks navne til VEGAs Udvalgte 2024. Hans R&B-inspirerede og fængende melodier spredte sig i Lille VEGA sammen med elektroniske beats og filmiske klangflader.

Politiken anmeldte koncerten med fem ud af seks hjerter, og gav ham følgende roser med på vejen:

“Det begyndte med et af de bedste indslag, Dos Santos, der løb ind på scenen med en energi og et kropssprog, der ville egne sig bedre til Copacabana end til Lille Vega… ’Folder mine hænder’ er en ørehænger, hvor r’n’b og ekkoet af 90’ernes eurodance smeltes sammen til noget ærkedansk og lyrisk. Man får lyst til at lytte godt efter, og man får lyst til at se godt efter. Aftenens bedste bud på morgendagens danske popstjerne.”

I december udgav Dos Santos sin debut-ep, SAMBA. Her tager den unge sanger sambaens filosofi – farverne og festen – med ind i en personlig fortælling om tab og savn. Men SAMBA er først og fremmest lyden af frihed og ordene fra en ung mand med et åbent livssyn; hvor man tør give slip på det man har eller havde, for at kunne holde fast i det vigtige i livet; på sig selv, glæden og dansen.

Dos Santos’ debutsingle, “Endnu En Dag”, udkom i starten af 2023 og i sommers ramte den næste single “Folder Mine Hænder”, der blev både P3’s Uundgåelige og The Voice Choice – en sang der rummer sambaens feminine sider og mest maskuline øjeblikke, fuld af sensualitet og frigørelse. Dos Santos er Christian Lima Dos Santos Ringsing. Han har indspillet sin debut-EP i tæt samarbejde med de to producere, Nicolai Gabold (Julias Moon, Elisha m.fl.) og Niels Christian Sommer (Ganger m.fl.).

Nyt!

Flere nyheder fra Smash!Bang!Pow!

 
 
SØGES: Praktikant med flair for sociale medier og marketing til smash!bang!pow! og SYD FOR SOLEN

Brænder du for musik, events og kommunikation? Drømmer du om at få praktisk erfaring inden for marketing, sociale medier og projektledelse i musikbranchen? Så er det måske dig, vi leder efter til vores praktikforløb hos liveagenturet smash!bang!pow! og festivalen SYD FOR SOLEN. Med 350 koncerter om året, 1 årlig festival (SYD FOR SOLEN) og mere […]

SØGES: Praktikant med flair for sociale medier og marketing til smash!bang!pow! og SYD FOR SOLEN

Jamie xx giver koncert i K.B. Hallen med nyt mesterligt album

Den engelske stjerneproducer, der er aktuel med sit første soloalbum i ni år – det anmelderroste ”In Waves” – giver koncert den 13. marts 2025 i K.B. Hallen.

Jamie xx giver koncert i K.B. Hallen med nyt mesterligt album

Country-visionæren Sturgill Simpson AKA Johnny Blue Skies indtager K.B. Hallen

Ingen formår at røvrende countrymusikkens konventioner som Sturgill Simpson. Nu vender han tilbage til Danmark for første gang siden 2020., når han gæster K.B. Hallen den 7. marts 2025 - med nyt navn, nyt album og samme gamle uforudsigelighed.

Country-visionæren Sturgill Simpson AKA Johnny Blue Skies indtager K.B. Hallen

Hans Zimmer Live – The Next Level – kommer til Royal Arena

Hans Zimmer tager den til The Next Level – og tager Europa med! Den Oscar®- og Grammy®-vindende komponist vender tilbage til Europas største arenaer i 2025 og 2026 med 'Hans Zimmer Live – The Next Level'. 

Hans Zimmer Live – The Next Level – kommer til Royal Arena

Blikfang tager på efterårsturné som soloartist

Efteråret 2024 byder på en ny æra for Blikfang, der nu står som et solo-projekt med Søren Gade i front. Efter at have markeret sig som en duo, hvor Søren Gade og David Engelbrecht (kendt fra FRAADS) sammen skabte et unikt musikalsk univers, træder Søren nu alene ind på scenen og tager Blikfang med på en efterårsturné, der lover en helt ny og spektakulær oplevelse.

Blikfang tager på efterårsturné som soloartist