NE-YO vender tilbage til Danmark efter rost festivalkoncert i 2023

NE-YO vender tilbage til Danmark efter rost festivalkoncert i 2023

En af 00’ernes største hitmagere omdanner d. 27. juni 2024 Royal Arena til sit helt eget overdådige Las Vegas show med kæmpehits som ‘’So Sick’’ og ‘’Miss Independent’’.

NE-YO headlinede sidste år festivalen AiaSound på Amager med en fantastisk optræden, som Soundvenue gav 4/6 stjerner. NE-YO var „en entertainer i topklasse, der både dansede og sang fremragende„, skrev de blandt andet. Gaffa gav koncerten 5/6 stjerner og konkluderede, at han „eksekverede på højt plan, da han lukkede og slukkede lørdag aften for dette års AiaSound Festival.‟

The Strip i Ørestaden

NE-YO er opvokset i spillebyen Las Vegas, og det er netop byens ikoniske shows, som har inspireret den amerikanske r&b-sangers egen optræden, som han kommer til København med i juni. NE-YO har solgt over 20 millioner album på verdensplan og siden 00’erne været en af R&B-genrens mest feterede kunstnere. 

Han startede karrieren som sangskriver og producer, hvor han bl.a. skrev sange for Mario, Rihanna, Beyoncé, og Fabolous. Derefter tog han verden med storm med hits som „So Sick‟, „Closer‟, „Miss Independent‟, og „Let Me Love You (Until You Learn to Love Yourself)‟. NE-YO har vundet 3 Grammy Awards og været nomineret til i alt 15 Grammy-statuetter.  

Med en stemme, der både kan få dig til at danse og fælde en tåre, er der en uforglemmelig koncertaften i vente, når NE-YO fylder Royal Arena med sin vilde energi fra både Las Vegas og de elskede 00’ere.

Koncertinformation:
NE-YO i Royal Arena d. 27. juni 2024
Billetsalget er i gang fra fredag den 22. marts via ticketmaster.dk
Billetpris: Golden Circle: 750 / Standing: 500 / PL1: 600 / PL2: 500 / PL3: 450 + 40 kr gebyr

Nyt!

Flere nyheder fra Smash!Bang!Pow!

 
 
SØGES: Praktikant med flair for sociale medier og marketing til smash!bang!pow! og SYD FOR SOLEN

Brænder du for musik, events og kommunikation? Drømmer du om at få praktisk erfaring inden for marketing, sociale medier og projektledelse i musikbranchen? Så er det måske dig, vi leder efter til vores praktikforløb hos liveagenturet smash!bang!pow! og festivalen SYD FOR SOLEN. Med 350 koncerter om året, 1 årlig festival (SYD FOR SOLEN) og mere […]

SØGES: Praktikant med flair for sociale medier og marketing til smash!bang!pow! og SYD FOR SOLEN

Jamie xx giver koncert i K.B. Hallen med nyt mesterligt album

Den engelske stjerneproducer, der er aktuel med sit første soloalbum i ni år – det anmelderroste ”In Waves” – giver koncert den 13. marts 2025 i K.B. Hallen.

Jamie xx giver koncert i K.B. Hallen med nyt mesterligt album

Country-visionæren Sturgill Simpson AKA Johnny Blue Skies indtager K.B. Hallen

Ingen formår at røvrende countrymusikkens konventioner som Sturgill Simpson. Nu vender han tilbage til Danmark for første gang siden 2020., når han gæster K.B. Hallen den 7. marts 2025 - med nyt navn, nyt album og samme gamle uforudsigelighed.

Country-visionæren Sturgill Simpson AKA Johnny Blue Skies indtager K.B. Hallen

Hans Zimmer Live – The Next Level – kommer til Royal Arena

Hans Zimmer tager den til The Next Level – og tager Europa med! Den Oscar®- og Grammy®-vindende komponist vender tilbage til Europas største arenaer i 2025 og 2026 med 'Hans Zimmer Live – The Next Level'. 

Hans Zimmer Live – The Next Level – kommer til Royal Arena

Blikfang tager på efterårsturné som soloartist

Efteråret 2024 byder på en ny æra for Blikfang, der nu står som et solo-projekt med Søren Gade i front. Efter at have markeret sig som en duo, hvor Søren Gade og David Engelbrecht (kendt fra FRAADS) sammen skabte et unikt musikalsk univers, træder Søren nu alene ind på scenen og tager Blikfang med på en efterårsturné, der lover en helt ny og spektakulær oplevelse.

Blikfang tager på efterårsturné som soloartist