SYD FOR SOLEN præsenterer Queens of the Stone Age (US) på SYD FOR SOLEN 2024

SYD FOR SOLEN præsenterer Queens of the Stone Age (US) på SYD FOR SOLEN 2024

De amerikanske rocklegender sætter den musikalske rock og indie-dagsorden for festivalens lørdag, når de fyrer op under riff-kanonerne og deres udødelige guitarbaskere.

Det startede løst og flippet med generatordrevne jamsessions i den californiske ørken i midt-90’erne. Men tre årtier senere rager Queens Of The Stone Age op som musikalske titaner på den amerikanske rockscene, som de om nogen har præget og formet med et hårdtslående sangkatalog, der bugner af forrygende guitarbaskere.

Gruppen er centreret omkring den uforlignelige frontmand og hovedsangskriver Josh Homme – kendt for sin natsorte baryton og kække hoftevrid på scenen. Han startede gruppen med udgangspunkt i den tørt huggende ørkenrock, han tidligere havde dyrket i gruppen Kyuss, men i Queens Of The Stone Age blev de tonstunge riff kombineret med en mere melodiøs og dynamisk sangskrivning, der med udsøgt musikhistorisk bevidsthed sender kærlige nik til både garagerock, grunge, 70’er-metal og støjrock.

Homme og co. fik for alvor luft under vingerne på det kritikerroste andet album ”Rated R” (2000) og det kommercielle gennembrud ”Songs For The Deaf” fra 2002, der solgte over en million eksemplarer alene i USA, og hvorfra ”Go With The Flow” og ”No One Knows” gik sin sejrsgang på MTV og hitlister over hele verden. Her indtog Queens Of The Stone Age for alvor positionen som internationale rockstjerner, der pustede nyt liv i rockens klicheer uden at gå på kunstnerisk kompromis. En position, som de siden har fastholdt med udødelige rock-bangere som ”Little Sister”, “My God is the Sun” og “The Way You Used To Do” og mesterlige album som ”Lullabies To Paralyze” (2005), ”…Like Clockwise” (2013) og senest ”In Times New Roman…”, der udkom i sommeren 2023. Her tildelte GAFFA det fem funklende stjerner, mens Politiken kvitterede med fire hjerter og kaldte det ”deres hårdeste og mest guitartunge plade i mange år”.

Det var en magtdemonstration uden lige, som Queens Of The Stone Age leverede på Roskilde Festival 2023 – og som anmelderne stod i kø for at hylde. GAFFA gav maksimale seks stjerner under overskriften ”Stærkere end nogensinde”, Soundvenue uddelte fem stjerner, mens Politikens udsendte belønnede bandet med fem hjerter og kaldte det ”den bedste Queens Of The Stone Age-koncert, jeg har set i mange år”.

Det er kort sagt et band i absolut topform, der kigger forbi Valbyparken til sommer, hvor de giver en rockmusikalsk masterclass i, hvordan man spiller vital og medrivende guitarrock, som giver dig lyst til at sætte strøm til luftguitaren, kaste djævletegn og brøle med på de stadionstore omkvæd.

Glæd dig til at opleve dem og mange flere på SYD FOR SOLEN 2024!

Nyt!

Flere nyheder fra Smash!Bang!Pow!

 
 
SØGES: Praktikant med flair for sociale medier og marketing til smash!bang!pow! og SYD FOR SOLEN

Brænder du for musik, events og kommunikation? Drømmer du om at få praktisk erfaring inden for marketing, sociale medier og projektledelse i musikbranchen? Så er det måske dig, vi leder efter til vores praktikforløb hos liveagenturet smash!bang!pow! og festivalen SYD FOR SOLEN. Med 350 koncerter om året, 1 årlig festival (SYD FOR SOLEN) og mere […]

SØGES: Praktikant med flair for sociale medier og marketing til smash!bang!pow! og SYD FOR SOLEN

Jamie xx giver koncert i K.B. Hallen med nyt mesterligt album

Den engelske stjerneproducer, der er aktuel med sit første soloalbum i ni år – det anmelderroste ”In Waves” – giver koncert den 13. marts 2025 i K.B. Hallen.

Jamie xx giver koncert i K.B. Hallen med nyt mesterligt album

Country-visionæren Sturgill Simpson AKA Johnny Blue Skies indtager K.B. Hallen

Ingen formår at røvrende countrymusikkens konventioner som Sturgill Simpson. Nu vender han tilbage til Danmark for første gang siden 2020., når han gæster K.B. Hallen den 7. marts 2025 - med nyt navn, nyt album og samme gamle uforudsigelighed.

Country-visionæren Sturgill Simpson AKA Johnny Blue Skies indtager K.B. Hallen

Hans Zimmer Live – The Next Level – kommer til Royal Arena

Hans Zimmer tager den til The Next Level – og tager Europa med! Den Oscar®- og Grammy®-vindende komponist vender tilbage til Europas største arenaer i 2025 og 2026 med 'Hans Zimmer Live – The Next Level'. 

Hans Zimmer Live – The Next Level – kommer til Royal Arena

Blikfang tager på efterårsturné som soloartist

Efteråret 2024 byder på en ny æra for Blikfang, der nu står som et solo-projekt med Søren Gade i front. Efter at have markeret sig som en duo, hvor Søren Gade og David Engelbrecht (kendt fra FRAADS) sammen skabte et unikt musikalsk univers, træder Søren nu alene ind på scenen og tager Blikfang med på en efterårsturné, der lover en helt ny og spektakulær oplevelse.

Blikfang tager på efterårsturné som soloartist